Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!

Min logbog

Mine kilder:

Uddannelses Guiden

Silkeborg HTX

Introduktion til min OSO

Jeg har besluttet mig for at skrive, om hvad jeg tror jeg skal her efter 10. klasse. Det indebærer htx, en videregående uddannelse inden for IT-programmering og hvad jeg derefter vil. Jeg har skrevet det hele i html, fordi det er sådan noget, jeg vil komme til at arbejde med. Html er nemlig et sprog, som næsten alle hjemmesider er skrevet i. Der findes også andre sprog som er mere til programmering af spil eller anden grafik, de er så også mere indviklede. Hvis du vil se hvad jeg virkelig har skrevet, og ikke kun denne fortolkning af det, så flyt musen op i venstre hjørne og tryk på ”vis” hvorefter du trykker på ”kilde” hvis du har Internet Explorer, hvis du har Mozilla Firefox så hedder den ”sidens kildekode”.

Indhold

Mine tanker om uddannelse og job

Software

Teknisk it

Datalogi

Højere Teknisk Eksamen

IT-branchen

Mine tanker om uddannelse og job

Jeg interesserer mig for computer, og så tænkte jeg at det må være sådan noget, jeg skal arbejde med. Og så har jeg undersøgt det lidt og fundet ud af at det ville være bedst at tage htx hvis jeg skal have en uddannelse som programmør eller sådan noget. På grund af den store udvikling i it, er der hele tiden brug for flere folk til at udvikle nye og bedre programmer, så derfor mangler der folk på arbejdsmarkedet, og det vil vel gøre det lettere for mig at få et arbejde når jeg er færdig med min uddannelse.
Der er utrolig mange videregående uddannelser inden for IT. Dem jeg har kigget mest på er ”software”, ”teknisk it” og ” datalogi”. Dem vil jeg skrive lidt om.

Software (bachelor og kandidat)

Det er en uddannelse hvor man har nogle grundlæggende naturvidenskabelige fag, og så har man fag som fx:
  • Programmeringssystemer, hvor du lærer forskellige programmeringssprog og arbejder med programmering fra ide til et færdigt system.
  • Algoritmer og datastrukturer, hvor du lærer at analysere og konstruere de logiske systemer, der ligger bag alt software og fx gør informationer tilgængelige og mulige at søge på.
  • Informationssøgning, hvor du analyserer forskellige former for informationssøgning og lærer at udvikle programmer til informationssøgning i fx databaser eller på Internettet.

Undervisningen er meget projektarbejde som foregår i grupper og andre øvelser. For at blive optaget på uddannelsen skal jeg have bestået dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B og kemi C på gymnasial uddannelse, og det tror jeg godt jeg kan. Uddannelsen kan tages i Ålborg, Esbjerg og København, hvoraf ingen ligger i nærheden af hvor jeg bor, så vil jeg blive nødt til at flytte til uddannelsen.

Teknisk it (kun kandidat)

Det er en uddannelse der mere end ´software´ går ind i netværk og apparater. Det er kun kandidatuddannelse så jeg kunne jo godt tage bachelor software og kandidat i teknisk it, men det ser jeg på til den tid.

Uddannelsen har to studieretninger
Jeg kan godt kombinere studieretningerne hvis jeg vil, og jeg behøver slet ikke at vælge en, og på begge studieretninger lærer man både om hardware og software. Det er vist mest skabeloner til valg af nogle fag.

  • Distribuerede realtidssystemer lærer du at udvikle software til enkeltstående apparater og til apparater, der kan kommunikere sammen i netværk. Det kan fx være hospitalsudstyr, der måler hjerteslagets rytme
  • Multimedie teknologi lærer du om signalbehandling af lyd og billeder. Du arbejder med algoritmer, som fx er instruktioner til computeren, der sørger for at fjerne baggrundsstøj i et system, eller forbedrer billedbehandlingen af medicinske billeder.

Jeg tror jeg mest ville foretrække den første men den anden ser også spændende ud.

Undervisningen foregår kun i Århus, og det kan jeg egentlig godt lide.
Man afslutter kandidatuddannelsen med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ - 1 år. Kandidatuddannelsen giver titlen cand.scient.techn. eller cand.polyt.

Datalogi (bachelor og kandidat)

På uddannelsen Datalogi lærer man at løse problemer som opstår i forbindelse med it. Datalogi betyder egentlig videnskaben om data. Det handler ikke kun om computere, men også om det generelle inden for behandling af data. Og i udviklingen af nye it-systemer har man netop brug for at arbejde systematisk med disse principper. Nå man benytter programmer og systemer, er det utroligt afgørende, hvor brugervenligt det er, derfor vil man under uddannelsen lære en masse om at gøre systemer brugervenlige. Under uddannelsen er der også meget matematik indblandet og det er jeg meget glad for, da jeg godt kan lide at rode lidt med noget matematik.
I løbet af uddannelsen har man fag som:

Programmering, hvor du lærer om de forskellige sprog, du bruger, når du programmerer eller udvikler nye systemer
Softwarearkitektur, hvor du lærer om måden, et stykke software er bygget op på og fungerer i forhold til andre dele af et it-system
Databaser, hvor du lærer om, hvordan man opbygger og udvikler databaser
Algoritmer og datastrukturer, hvor du lærer at analysere og konstruere de logiske systemer, der ligger bag alt software og fx gør informationer tilgængelige og mulige at søge på
Systemudvikling, hvor du lærer at udvikle og vurdere it-systemer i forhold til deres anvendelsesområde.

Højere Teknisk Eksamen

For at komme ind på nogen videregående uddannelse, skal jeg først tage en gymnasial uddannelse. Der vælger jeg htx, fordi jeg mener, den udfylder det jeg vil bedst muligt. På htx er der en del praktisk arbejde i værksteder, men der er også meget bogligt arbejde.
Det starter som de andre gymnasiale uddannelser med et ½ års grundforløb hvorefter der er 2 ½ års studieretningsforløb. Når jeg melder mig til uddannelsen skal jeg vælge den studieretning, som jeg så vil komme på i de 2 ½ år. Studieretninger er noget de enkelte skoler selv tilbyder og er derfor forskellige fra skole til skole.
Hvis jeg vælger Silkeborg gymnasium, som er den jeg bor tættest ved, så kan jeg vælge mellem disse:

  • Teknologi (teknologi-linje) - hvor man arbejder med at opfinde og fremstille produkter, og man får også mulighed for et 6 måneders ophold i Europa.
  • Naturvidenskab (mat.-bio.-linje) - sundhed, sygdom, motion og livsstil.
  • Naturvidenskab (mat.-fys.-linje) - man laver modeller og beregninger på den fysiske verden.
  • Naturvidenskab (international-linje) - international brug af matematik og derved meget engelsk + et 5 måneders ophold i Australien.

Normalt interesserer jeg mig mest for matematik og fysik, så derfor vil jeg nok vælge den linje, men jeg må indrømme at de udenlandsture frister en del.

Jeg kunne også godt tænke mig at tage htx i Århus, men hvis jeg skulle det så ville jeg blive nødt til at have en lejlighed at bo i, og jeg ved ikke om det ville blive for dyrt.

IT-branchen

I IT-branchen er der ca. 44.100 beskæftigede. Mange af de beskæftigede er ikke uddannede, og der er derfor mangel på uddannede, mest på lange uddannelser. Jeg ved ikke om jeg vil tage en af de lange uddannelser til at starte med, man kan vel altid starte med en bacheloruddannelse, gå ud på arbejdsmarkedet og derefter en kandidatuddannelse hvis jeg vil videre derfra.

Statistik over IT-branchens omsætning 2005

Hvis man ser på IT-virksomheders omsætning, så kan man se at den del der bliver arbejdet mest med er udvikling og design af software. Udvikling og design af software kan være sådan noget som; spil, multimedieprogrammer til afspilning af musik, film og tv. Som vist her på billedet er udvikling og design af software den klart største, det er nemlig også den der er steget mest på det seneste. Sådan noget som web-handel er overhovedet ikke steget så meget som forventet, og det har resulteret i nedgang på nogle punkter.